Viborg
Kontakt
Bestyrelsen i lokalforeningen for Viborg består af fire personer
Formand: Erik Bartram Jensen
Mail:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Tidligere arrangementer
Etik uden Gud
Foredrag af idehistoriker Malene busk.
Ateisme er ikke et program for en bestemt etik, men en afvisning af at bygge vores forestillinger om det gode liv på postulatet om en guddommelig instans. Hvordan udvikler dette vores forståelse af komplekse erfaringer? Og hvordan kan vi eksperimentere med ansvarlige svar på de etiske udfordringer, som dette medfører?
Ved arrangementet er der mulighed for at købe kaffe m.m. og få en dialog med foredragsholderen.
Deltagelse er gratis!
For mere information skriv til This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Kan krig skabe fred?
Siden 1991 har Danmark deltaget aktivt i såkaldte fredsskabende missioner og er derved – for første gang siden krigen i 1864 - blevet en krigsførende nation. Det begyndte med et beskedent dansk bidrag til den allierede koalition i den første Golfkrig og er fortsat med engagementer af tiltagende slagkraft i krigene på Balkan, i krigen mod Saddam Husseins styre i Irak og mod Taleban-styret i Afghanistan. Disse militære engagementer langt fra Danmark bringer mange spørgsmål med sig. Hvad er det vi er vidner til? Er det en ny vestlig imperialisme? Er det ulandsbistand med andre midler? Er det selvforsvar mod terrorisme? Er det ”civilisationernes sammenstød”? Har vi bevæget os ud over folkeretten? Kan fredsskabende missioner overhovedet skabe fred?
Det er spørgsmål, som vi gerne vil sætte under debat, og derfor har vi indforskrevet to personer, som begge har været og stadig er stærkt involveret i Danmarks forhold til den omkringliggende verden.
Det ene medlem af vores debatpanel er journalisten og forfatteren Knud Vilby, tidligere chefredaktør ved dagbladet Information og tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke, for nylig aktuel med bogen Global vækst – globale kriser.
Det andet medlem af panelet er forhenværende generalløjtnant Ole Kandborg, som bl.a. har været dansk repræsentant i NATO´s militærkomité og director ved NATO´s internationale militære stab i Bruxelles og dermed indehaver af den højeste militære post i NATO, som en dansk officer nogensinde har haft. Kandborg er bosiddende i Viborg.
Kontaktperson
Preben Clausen tlf. 86 67 51 21