Ud af folkekirken

Meld dig ud

Humanistisk Samfund går ind for religionsfrihed, herunder også retten til at være fri for religion. Vi mener at folkekirken i dag har en priviligeret stilling og og at den varetager opgaver som burde håndteres af samfundet og ikke kirken. Mener du det samme, så burde du melde dig ud af kirken

Det kan være lidt indviklet at finde ud af hvordan man gør, men du kan downloade en blanket på denne side som gør det nemt og enkelt.

Det skal du

Hent en blanket her. Du skal her anføre hvor du er født og døbt, så du skal have din dåbsattest ved hånden. Hvis du er under 18 år skal den der har forældremyndigheden give sit samtykke.

Efter noget tid modtager du så en ny navneattest fra din kirke, hvorpå der også vil stå at du er udmeldt af folkekirken. 

Du kan se en vejledning fra kirkeministeriet her, og hvis du ikke kender dit sogn, kan du finde det her.